Nu kan elbilen Škoda Elroq bestilles med privatleasing. Den koster fra 3.295 kr. om måneden.
Cirka hver fjerde dansker foretrækker at privatlease i stedet for at købe sin nye bil. Det er i hvert fald det billede, som fordelingen af nyregistrerede biler tegner.
Der er gode nyheder til den gruppe af bilister, for nu kan elbilen Škoda Elroq bestilles med privatleasing. Priserne for den kompakte SUV starter ved 3.295 kr. pr. måned med 9.995 kr. i udbetaling for en Elroq 50. Det er med en privatleasingaftale i 48 måneder og 10.000 km om året.
Elroq 50, som koster fra 249.995 kr., hvis man køber den, har et batteri på 55 kWh (52 kWh netto), som giver en rækkevidde på op til 373 km (WLTP). Det kan lynlades på 25 minutter (10-80 procent) med op til 145 kW DC og lades med 11 kW AC med en ladeboks. Elmotoren yder 170 hk/310 Nm, og topfarten er 160 km/t.
Elroq 85 fra 3.995 kr. pr. måned
Tilsvarende kan man nu også bestille Elroq 85 med privatleasing. Den koster fra 3.995 kr. pr. måned – ligeledes med 9.995 kr. i udbetaling, 10.000 km om året og en privatleasingaftale i 48 måneder.
Elroq 85, som koster fra 314.995 kr. at købe, har et batteri på 82 kWh (77 kWh netto), som giver en rækkevidde på op til 576 km (WLTP). Det kan lynlades på 28 minutter (10-80 procent) med op til 175 kW DC og lades med 11 kW AC med en ladeboks. Elmotoren yder 286 hk/545 Nm, og topfarten er 180 km/t.
Masser af standardudstyr
Begge modelvarianter har et omfattende standardudstyr. Således får man bl.a. 19” alufælge, 13” infotainmentskærm, Travel Assist med adaptiv fartpilot, navigation, trådløs Apple CarPlay, parkeringssensorer for/bag, bakkamera, 2-zonet Climatronic-klimaanlæg, Phone Box med trådløs opladning, Kessy Advanced (nøglefri betjening), multifunktionsrat med varme, alarm, elektrisk børnelås i bagdøre, 2 x USB-C bag og Sunset – mørktonede tonede ruder bag. Desuden har Elroq 85 varmepumpe.
Prisen på privatleasing af Elroq 60 følger senere på året.
Škoda Elroq 50-85. Halvårlig CO2-ejerafgift: 420 kr. Batteri 52-77 kWh, ydelse 170-286 hk. Forbrug 154-159 wh/km. Rækkevidde 373-576 km. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og ekstraudstyr. Se mere på www.skoda.dk
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk