Škoda Nørresundby

Skoda introducerer Enyaq 85 Drive til 339.995 kr.

Den populære Enyaq 85 Premium får nu følgeskab af Enyaq 85 Drive. Den nye modelvariant kan købes fra 339.995 kr. og privatleases fra 3.995 kr. pr. måned. For kun 300 kr. mere om måneden kan man få en Enyaq 85 Premium.

Måned efter måned ligger Enyaq i toppen af de danske salgsstatistikker, og nu lancerer Škoda en ny modelvariant, som kan gøre den store elektriske familiebil endnu mere populær.

Škoda Enyaq 85 Drive koster fra 339.995 kr. og har alt det standardudstyr, som de fleste ønsker sig i en ny elbil. Det er f.eks. 19” alufælge, adaptiv fartpilot, Drive Mode Select, Climatronic-klimaanlæg med 3 zoner, trådløs Apple CarPlay, Phone Box med trådløs opladning, bakkamera, Kessy Advanced-nøglefri betjening, multifunktionslæderrat med varme, anhængerforberedelse og varmepumpe. Dertil kommer sikkerhedsassistentsystemer som Side Assist, Crew Protect Assist, Traffic Sign Recognition og træthedsregistrering.

Enayq 85 Drive har en elmotor med 286 hk, et batteri på 82 kWh (77 kWh netto) og lynopladning på 28 minutter (10-80 %) med op til 175 kW DC. Rækkevidden er op til 575 km (WLTP), og vælger man Enyaq Coupé 85 Drive, som koster fra 354.995, kan man køre op til 584 km (WLTP) på en fuld opladning.

Enyaq 85 Drive fra 3.995 kr. pr. måned

Ønsker man at privatlease Enyaq 85 Drive, fås den fra 3.995 kr. pr. måned med en udbetaling på 9.995 kr. Det er med en privatleasingaftale på 48 måneder og 10.000 km om året. Tilsvarende kan man privatlease Enyaq Coupé 85 Drive fra 4.195 kr. om måneden.

Enyaq 85 Premium fra 4.295 kr. pr. måned

Udstyrsmodellen Enyaq 85 Premium, der fortsat koster fra 379.995 kr. at købe, melder sig også på banen med skarpe privatleasingpriser. Således kan man nu privatlease den luksuriøse elbil fra 4.295 kr. pr. måned. Ligeledes med 9.995 kr. i udbetaling, 10.000 km om året og en privatleasingaftale i 48 måneder. Også her er merprisen for Coupé-modellen beskedne 200 kr. om måneden.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk